isninger-i-taenderne

Isninger

Det giver et jag eller en kortvarig smerte, når man drikker noget koldt, varmt eller spiser noget sødt eller syrligt.

Isninger i tænderne er et udbredt fænomen, som i langt de fleste tilfælde skyldes, at dentinen er blottet.

Hvad er dentin?

En tand er opbygget i lag. Yderst på kronen findes emaljen og under tandkødet finder du cementen. Disse to ydre hårde lag beskytter den underliggende dentin, der omgiver tandens nerve (pulpa). Nerven er placeret i et nervekammer i tandens indre. Hverken emaljen eller cementen er følsom, det er kun det inderste af dentinen og tandens indre.

Hvorfor gør det ondt?

Dentinen indeholder mikroskopiske, væskefyldte kanaler som forbinder det yderste lag med tandens indre. Er dentinen dækket af emalje er det sjældent, at man får isninger i tænderne, da emaljen er ringe til at lede kulde og varme og beskytter dentinen.

Er dentinen blottet vil temperaturændringer omkring tanden påvirke væskeflowet i dentinkanalerne. Dette kan mærkes som en skarp, kortvarig smerte i tanden. Væskeflowet kan også påvirkes af syrlige eller meget søde madvarer.

Følsomme tandhalse er en hyppig årsag til isninger i tænderne. Tandkødet har trukket sig tilbage og blottet tandens hals. Her er tanden ofte mere påvirkelig overfor temperaturændringer. Fænomenet kaldes følsomme tandhalse.

isninger-tandpasta
Diverse tandpastamærker har produkter specielt udviklet til
følsomme tandhalse og de virker for nogle. Disse tandpastaer
har mindre slibemiddel og ofte mere fluor. Man kan prøve at
lægge lidt tandpasta på det følsomme område, enten et par
minutter før man børster tænder om aftenen eller efter
tandbørstning, så det ligger på natten over.

Skader på emaljen

Slidskader på emaljen kan også give isninger i tænderne. Hvis du har børstet så hårdt, at emaljen er slidt af, kaldes skaden abrasion. Emaljen kan også ætses væk, hvis man indtager syreholdige fødevarer som citrusfrugter og cola, eller hvis man har bulimi og ofte kaster op. Disse skader, der skyldes ætsninger, kaldes erosioner.

isninger-tandboerste_dummy
Pas på ikke at børste dine tænder for hårdt. Hvis man skurer
hårdt på tænder og tandkød kan man ødelægge emaljen og
irritere tandkødet, så det trækker sig væk fra tanden og blotter
mere af tandhalsen. Medium eller blød tandbørste anbefales i
disse tilfælde. Er du i tvivl om børstemetoder eller kvaliteten af
din tandbørste, så spørg os!

Knækkede tænder

En knækket tand samt revner i tanden, kan ikke altid kan ses med det blotte øje, men kan give isninger da dentinen er blottet. Begge tilstande kræver en tur til tandlægen.

Ondt efter omlagt eller ny fyldning

Endelig kan der være følsomt omkring en tand, der lige har fået en ny fyldning eller fået erstattet en gammel fyldning. Både plastic og sølvamalgam kan lede varme og kulde ind i dentinen og fremkalde isninger. Jo dybere fyldningen er, jo større er risikoen for ubehag, men dette er forbigående og vil aftage efter nogen tid. Er man meget generet, bør man tage kontakt til tandlægen.
Læs mere om fyldninger her

  • laan

    Vi sætter dig i centrum

    Vi sætter dig i centrum

    Vi er klar over at det kan virke uoverskueligt med en stor tandlægeregning. Derfor kan du nu låne op til 75.000 kr. kvit og frit. Med det mener vi, at der er NUL kroner i oprettelsesgebyr, NUL kroner i yderligere gebyrer og NUL kroner i rente.
    Læs mere 
Menu
x
Menu