tandpine

Tandpine

Tandpine kan være noget af det mest smertefulde og er noget vi tager meget alvorligt.

Oftest kan smerten behandles med en kombination af Ibuprofen (Ipren) og Panodil, hvis ikke tandpinen er akut. Det vil sige: hvis smerten har en naturlig årsag såsom en større tandbehandling. Du vil altid blive vejledt grundigt, før du forlader klinikken, således at du ved, hvordan du smertebehandler allerbedst, når du er hjemme igen.

Kontakt tandlægen hvis:

  • smerten ikke fortager sig i dagene efter
  • smerten bliver værre

Ring til os på tlf. 43 96 62 15
eller kontakt os her:

Tandpine (odontalgia)

Tandpine opstår som smerter fra tænder og deres omkringliggende bløde væv, som f.eks. tandkød.

Selvom de færreste er i tvivl, når de har tandpine, kan årsagen være svær at lokalisere. Tit kan man selv have svært ved at afgøre hvilken tand, der gør ondt og nogle gange kan tandpinesmerter ‘snyde’, så årsagen til smerten og selve smertefølelsen ikke stammer fra den samme tand.

Det sker også, at smerter fra andre steder i kroppen føles som tandpine – almindeligvis smerter fra bihulebetændelse eller kæber.

Hvor findes tandens nerve?

En tand har flere lag. Yderst på kronen findes emaljen og udenpå rødderne finder du cementen. Disse to ydre hårde lag skal beskytte den underliggende dentin, som omgiver tandens nerve (pulpa). Nerven er placeret i tandens indre (pulpakammeret). Vi har ingen følelse i emaljen eller cementen. Så smerten kommer fra tandens indre og det inderste af dentinen hvor nerven er placeret.

Hvorfor gør det ondt?

Der kan være forskellige årsager til at det gør ondt – de 3 mest almindelige er:

  1. Cariesangreb

    Ved skader på emaljen eller cementen som f.eks ved cariesangreb, kan bakterier trænge ind i dentinen og pulpakammeret. Dette kan irritere nerven og forårsage betændelse. Betændelsestilstanden giver hævelse som presser på tandens indersider og dermed også på selve nerven. Dette kan føles meget ubehageligt og give smerter.

  2. Slag på tanden

    Et hårdt slag på en tand kan også give tandpine. I sådanne tilfælde er det selve slaget, der kan være årsag til, at der opstår en betændelsestilstand i tandens indre, som kan give smerter.

  3. Følsomme tandhalse

    Isninger i tænderne eller jag i forbindelse med indtagelse af kolde madvarer er noget, som mange mennesker kender til i større eller mindre grad. Nogle kan også få forbigående smerter, når de drikker eller spiser noget varmt. Dette skyldes ofte områder på tænderne, hvor dentinen ikke er beskyttet af emalje, hvilket gør tanden mere påvirkelige overfor temperaturændringer. Der kan være mange årsager til at dentinen er blottet et eller flere steder, og det er altid en god idé at spørge tandlægen, hvis man er generet af det.

Hvad skal jeg gøre ved min tandpine?

Oplever du tandpine opfordres du til at bestille tid hos tandlægen så hurtigt som muligt, så en behandling kan påbegyndes. Der er altid en årsag til tandpine og det er vigtig at finde frem til den, så den kan kureres. Det bliver også muligt at forebygge fremtidig tandpiner og derved styrke dine tænder.

Det kan være svært at mærke hvilken tand der er skyld i tandpinen, ofte er det ikke den tand der smerter, der er skyld i tandpinen. Tandlægen hjælper dig med at lokalisere smerten og dermed lindre og behandle din tandpine.

Efter behandling bør du kontakte tandlægen hvis:

  • smerten ikke fortager i dagene efter
  • smerten bliver forværret

Hvad skal jeg gøre hvis min tandpine er akut?

Ved akut tandpine bør du kontakte os straks på: tlf. 43 96 62 15.
Uden for åbningstiden skal du kontakte Tandlægevagten

Akut tandpine betyder tandpine, som pludselig er opstået.

Læs mere om akut tandlæge her

  • laan

    Vi sætter dig i centrum

    Vi sætter dig i centrum

    Vi er klar over at det kan virke uoverskueligt med en stor tandlægeregning. Derfor kan du nu låne op til 75.000 kr. kvit og frit. Med det mener vi, at der er NUL kroner i oprettelsesgebyr, NUL kroner i yderligere gebyrer og NUL kroner i rente.
    Læs mere 
Menu
x
Menu